Terapi & Coaching

Hvilket forløb er det rette for dig?
At vælge mellem individuel terapi/coaching og et parforløb afhænger af, hvad du længes efter, og hvor i livet du står.
Måske har du brug for fordybelse og for at se nærmere på dine udfordringer, relationer, værdier og finde mening og retning i livet.
- eller for at udforske udfordringerne i fællesskab. Måske handler det om, sammen med din partner, at se på jeres mønstre og udfordringer og finde mening og retning for jeres relation. Tag dig tid til at mærke efter. Du er også altid velkommen til at række ud for sparring, hvis du er i tvivl.
Når du står et sted i livet, hvor det føles fastlåst, usikkert eller bare kalder på forandring, kan et individuelt forløb være en hjælp. Her får du et fortroligt rum til at sætte ord på det, der fylder og til at arbejde i dybden med dine udfordringer, relationer, værdier og drømme. Her skal du ikke tage hensyn, og det kan være en nøgle til at forstå dig selv og finde ny mening og retning i dit liv.
I et parforløb, uanset om det er en romantisk, familiær eller venskablig relation I befinder jer i, får I hjælp til at forstå hinanden på nye måder og finde en vej gennem de udfordringer I gang på gang møder. Tvivl, konflikter og modsatrettede behov kan ofte løses, men det kræver en indsats at komme tættere på hinanden og at turde åbne op. Få hjælp på den vigtige rejse I er på vej ud på.